Dette indlæg vil givetvis gøre mig upopulær hos adskillige bureauer, som sælger Facebook- og Instagram-annoncering. Det gør mig ingenting, for dem mit indlæg i sidste ende rammer, er dem som fusker og snyder.

Du behøver dog ikke at sidde forventningsfuld og håbe, at jeg hænger virksomheder ud med navn, for det gør jeg ikke. Dels er det ikke min stil at hænge nogen ud offentligt, dels ville jeg risikere sagsanlæg for injurier.

Desuden vil jeg ikke kunne nævne dem alle og det understreger i øvrigt en vigtig pointe i denne artikel: Det er i sidste ende dit ansvar at sikre, at det bureau du køber eller overvejer at købe ydelser hos, har styr sine ting.

Ser du et af de to faresignaler herunder? I så fald er det absolut ikke sikkert, at du bliver snydt. Men tag telefonen, ring til dit bureau og få en forklaring.

Faresignal 1: Du ejer ikke din annoncekonto

Din annoncering på Facebook/Instagram bliver administreret via en annoncekonto. En annoncekonto skal have en ejer, som både kan være en person (d.v.s. en Facebookprofil), eller det kan – og bør – være en virksomhed (d.v.s. en Facebook Business Manager).

Ejerskabet af din annoncekonto bør altid ligge hos dig eller i din virksomheds Business Manager. Gør det ikke det, men hos dit bureau, så ligger ejerskabet af det arbejde, du betaler dit bureau for at udføre hos bureauet – ikke hos dig.

Jeg ved, at der findes gode, ærlige bureauer, som af forskellige årsager har ejerskabet over kunders annoncekonti. Ingen af disse årsager dog er specielt gode i mine øjne.

Det vigtige her er, at du som kunde er klar over, at hvis du accepterer, at et bureau ejer din konto, så kan du ikke ikke få overdraget ejerskabet af annoncekontoen – f.eks. hvis du vil skifte bureau eller stå for annonceringen selv. Det er Facebook, som har sat den begrænsning op, ikke bureauet; selv hvis de ville, kan de ikke overdrage annoncekontoen til dig.

Hvis du er OK med dette, skal du naturligvis alligevel have adgang til kontoen, så du kan se det arbejde, der bliver udført på den. Hvilket fører os til næste faresignal.

Faresignal 2: Du har ikke adgang til din Facebook-annoncekonto

Her vil jeg ikke lægge fingrene imellem: Det er totalt uacceptabelt, hvis du som kunde ikke har eller kan få adgang til den annoncekonto din annoncering bliver kørt fra. Hvis det er tilfældet er der i mine øjne kun to forklaringer:

Dit bureau fortæller dig ikke sandheden. De snyder dig kort og godt – f.eks. ved at overfakturere dig for annonceforbrug

Dit bureau er nogle amatører af så tvivlsom kvalitet, at du bør stoppe dit samarbejde med dem øjeblikkeligt.

Jeg hører nogle fantastiske undskyldninger, når bureauer skal forklare, hvorfor kunden ikke kan få adgang. Her er fem af dem:

Undskyldning: Vi har en intern virksomhedspolitik som gør, at vi ikke kan give udenforstående adgang til interne aktiver.
VRØVL! Der er ingen som helst sikkerhedsmæssig, rationel årsag til ikke at kunne give en kunde adgang – i det mindste på laveste niveau (analytiker) – til en annoncekonto. Hvis bureauet virkelig har sådan en intern politik, så må de lave den om. Punktum.

Undskyldning: Vi kan ikke give dig adgang til vores Business Manager, for så kan du også se alle de andre kunders annoncekonti.
VRØVL! Et bureau – og en hver anden, som har en Business Manager – har 100% kontrol over, hvem der kan se hvad. De kan tilknytte dig som medarbejder til deres Business Manager og så kan du kun se den konto, de giver dig adgang til. Eller de kan tilknytte din virksomheds Business Manager til samme konto som partner og resultatet er det samme: Du har kun adgang til det, de har givet dig adgang til.

Undskyldning: Vi kører flere kunders annoncering fra samme annoncekonto og kan ikke give dig adgang til kun dine kampagner.
VRØVL! Det er sandt, at man ikke kan give adgang kun til visse kampagner på en konto, men der er intet seriøst bureau, som er så lamme, at de kører flere kunders annoncering fra samme konto.
Dels er det noget forfærdeligt bøvl at fakturere, men en vigtigere grund er, at alle annoncekonti har en (skjult) kvalitetsscore, som siger noget om hvor god annonceringen er på den konto. Jo bedre annoncering jo lavere priser. Blander man forskellige kunder sammen på én konto så vil de kunder, hvis annoncer har får lav respons blandt modtagerne, influere negativt på de annoncer, som får høj respons.

Undskyldning: Vi bruger et tredjeparts-værktøj som gør, at kun de af vores medarbejdere, som har den betalte licens, kan få adgang.
VRØVL! En annoncekonto er et selvstændigt aktiv på Facebook, som man altid kan få adgang til via en profil eller en Business Manager – uanset hvilket tredjeparts-værktøj, der bruges til at oprette annoncer på kontoen.

Undskyldning: Vi har som bureau, grundet vores store, samlede annoncebudget, nogle muligheder på vores annoncekonti, som almindelige annoncører ikke kan få.
VRØVL! Det er sandt, at nogle bureauer med direkte kontakt til Facebook kan have nogle funktioner, herunder måske ligefrem adgang til billigere annoncering, som andre annoncører ikke har.
Det hører dog med til historien, at disse bureauerkan bede deres kontakt hos Facebook om at åbne for de samme muligheder på en konto, der ligger på en kundes Business Manager.

Den gode grund – som stadig er elendig

Men, er der så slet ingen grund til at, en kunde ikke skulle have adgang til en konto? Nej. Eller jo. Måske. Eller: En grund kan der være – men god er den sgu’ette! Den kommer her: “Det, vi leverer til kunden, er konkrete resultater. Hvordan vi gør det er vores viden og den ønsker vi at beskytte.”

Det, de prøver at sige, er med andre ord: Vi ønsker ikke, at kunden skal kunne tage det arbejde vi har lavet (læs: Som vi har fået god betaling for at generere) med over til en konkurrent.

Jeg kunne skrive et helt nyt blogindlæg, hvis ikke flere, over hvor håbløst, forældet og uproduktiv sådan en indstilling er, men hvis du som kunde vælger et bureau, der giver dig denne grund kan jeg kun sige: Det er dit valg – men overvej det. Du kan sagtens finde et bureau, som vil være din samarbejdspartner – ikke holde dig som gidsel.

Sidst med ikke mindst løber du stadig en risiko for at komme til at betale for meget for din annoncering, fordi de ganske enkelt overfakturerer dig i forhold til, hvad de rent faktisk bruger – og du har ingen chance for at tjekke dem.

Ejerskab i en GDPR-tid

Atter en god grund til at sikre sig ejerskabet over sin annoncekonto er GDPR. Jeg er ikke GDPR-ekspert, men jeg ved dog, at man som virksomhed i dag skal kunne redegøre for indsamling, opbevaring og brug af data.

Hvis det reelt er dit bureau, der ejer din annoncekonto og det bureau indsamler oplysninger – f.eks. fra dit website med Facebook Pixel – hvordan skulle du så kunne redegøre for noget?

Og har du i øvrigt husket at oplyse dine kunder om, i din privatlivspolitik, at det slet ikke er dig, men et for dem helt fremmed firma, et reklamebureau, der ejer de data?

Jeg siger ikke, at det er ulovligt i henhold til GDPR. Jeg siger bare, at hvis jeg sad på din stol og Datatilsynet mødte op og bad om en forklaring på, at et reklamebureau havde snablen helt nede i de data du indsamlede, ja faktisk ligefrem ejede de data, så ville jeg nok se mig om efter et kosteskab jeg kunne gemme mig i indtil de var gået…

Den bundrådne reklamebranche?

Det lyder slemt, gør det ikke? Det lyder som om hele branchen er bundrådden og kun tænker på at snyde folk. Dén opfattelse vil jeg meget gerne hamre en tyk pæl igennem. Det passer ikke. Reklamebranchen har hverken færre eller flere fuskere end så mange andre brancher og for hvert uærligt bureau, jeg kommer i kontakt med gennem mit arbejde som uafhængig rådgiver, ser jeg dusinvis, som gør et ærligt, godt og transparent stykke arbejde.

For én gangs skyld er det faktisk nemt for dig som kunde, at skille fårene fra bukkene: Forlang netop transparens. Forlang adgang, så du har mulighed for at kigge med, når dit bureau bruger dine penge.

Går de ikke med til det, så smid dem på porten.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.